Futte flyttede ind på et lidt dumt tidspunkt når man ser det i bagklogskabens klare lys. Vi havde for meget at gøre med byggeprojekt og flytning, så han har ikke fået den grundfærdighedstræning som han burde, men han har fået lidt legetræning og miljøtræning. Han er i fundamentet en hund helt uden frygt for hverken ting, folk, andre hunde og lyde, og det er det bedste fundament man kan ønske sig. Og de linjer som stod på stambogen kunne jeg bare ikke modstå. Så vi måtte bare have ham, og må så forsøge at indhente det tabte.
Vi fik introduceret klikkeren, trænet på genkendelse af navn, og at kunne håndtere god leg….og det var nok det. Futte har altid haft en ENORM glæde ved leg, og han kommer let helt ud ad en tangent i sin eufori. Han har også hele tiden haft en stor stemme som han meget gerne tager i brug. Og da jeg for alvor tog træningsopgaven op i efteråret 17, viste det sig meget hurtigt at jeg havde en opgave som er i en afdeling jeg ikke har haft på samme måde før. Og det handler om styring/håndtering af arousal – strategier indenfor klassisk betingning. At træne med Futte kan være som at køre Ferrari på sommerdæk i snevejr…med speederen i bund. Og når man har en hund der har så stærke følelser for belønningen, får man også en hund der får stærke følelser når/hvis belønningen lader vente på sig. Dette års træning med ham har ført mig igennem strategier der virker og nogle der ikke virker. Jeg vil i de følgende blogindlæg prøve at beskrive hvilke tiltag jeg har brugt, både dem der ser ud til at virke, og dem der ikke gør – og ikke mindst hvorfor.
Så hvis du vil høre mere om dette – så følg med på bloggen her.
