Måden vi taler om vores hunde på, har en større betydning end man lige umiddelbart skulle tro. I det daglige beskriver vi ofte vores hunde (og hinanden, børn …) i overskrifter og adjektiver. Det kan være brugbart i nogle sammenhænge fordi vi kan ”spare” lidt på ordene, og det kan være ganske praktisk. Vi siger måske om hunden at den er lidt følsom til træneren når vi møder op med den til træning, og det kan så give træneren information om at der skal tages hensyn til din hund. Men det siger intet specifikt om hvad og hvordan der skal tages hensyn.
Rigtig meget af denne sprogbrug handler ofte om en eller anden grad eller form for problemadfærd. Aggressiv, stresset, stædig, dominant, højdriftig, ”lømmelalder” …ja, du kender sikkert godt alle de her etiketter. Og når det handler om en eller anden form for problemadfærd, er det i sig selv dybt problematisk at sætte en etikette på det.
For det første kommer vi til se problemet som noget der foregår inde i hunden. Dermed udelukker vi os fra at tage ansvar – det foregår inden i hunden, og vi har jo ikke en eller anden knap der kan skrue på hundens stresstilstand, ”drift”, dominans, stædighed, ”teenageoprørskhed” eller andet som om det er en ting – et organ – der er uden for vores påvirkning. Ergo er det hunden der er ansvarlig. Er det rimeligt? Er det noget åbner for løsninger udover at straffe?
Det som forsvinder fra perspektivet når man bruger etiketter, er at der ikke præciseres noget som helst. Ofte tror vi at vi har samme forståelse af en etikette, men det er langt fra altid tilfældet. Og der siges intet specifikt om adfærden og dens kontekst. Og der åbnes dermed ingen muligheder for hvordan vi kan lave strategier for at ændre problemet.
Sagen er jo den at al adfærd sker i en kontekst, at den opretholdes af nogle bestemte konsekvenser og at din hund altså bruger adfærden til at opnå en eller anden ændring i miljøet og situationen som er til dens fordel nu og her. Din hund er et individ – ikke en etikette. Kontekster vil være forskellige. Og det vi faktisk kan have indflydelse på, er kontekst og konsekvenser. Der er forhold vi kan ændre på. Og dermed kan vi pludselig se muligheder for ændringer der kan få indflydelse på hundens adfærd. Vi kan lægge en strategi for at ændre på adfærden.
Det bedste du kan gøre for din hund i stedet for at sætte en etikette i panden på den, er at lære noget om hvordan læring sker, at kunne analysere sammenhængen mellem situation/omstændigheder adfærden forekom i og hvilke konsekvenser det afstedkom. Drop de der etiketter. Jeg kan varmt anbefale denne podcast med Susan Friedman https://www.olijustedogtrainer.co.uk/a-dogs-best-friend-podcast (episode 7).
Du er også velkommen på Årskursus i klikkertræning fra A-Z som netop går i dybden med at lære dig at blive den bedste træner for din hund.
