Allerførst: Det er ikke min mening at “korrekse” nogen med dette indlæg – det er udelukkende et forsøg på at opklare en forvirring som jeg har set herske i visse hundetrænerkredse i en del år.
Hvis man surfer lidt rundt på netsider med hundeskolers præsentationer af sig selv eller i blogindlæg og artikler, kan man sommetider støde på udsagn som” her træner vi ren operant” eller ” vi bruger den operante indlæringsmetode” eller lignende formuleringer. De bliver som regel brugt i klikkertræningskredse men ikke kun der.At tale om operant indlæring er for nogle gået hen og blevet navnet på en metode med to grundlæggende forudsætninger: at der trænes belønningsbaseret og evt også at der trænes med frivillig adfærd.
Betegnelsen operant betingning eller operant læring er navnet på en læringsproces som beskrives i adfærdspsykologien. Og som i så mange andre lignende sammenhænge sker der noget med præcisionen i sprogbrugen når man begynder at bruge videnskabelige betegnelser i en sammenhæng hvor man samtidig ønsker at forklare ting i et hverdagssprog. Og det er netop den problematik der er på færde her. Lad os for god orden og klarheds skyld derfor lige tage en kort oprydning her.
Som sagt så er betegnelsen operant læring ikke navnet på en træningsmetode men på en læringsproces hvori operante adfærd indgår. Den proces handler om at adfærd hos et individ kan ændres gennem konsekvenserne som efterfølger adfærden. De fire overordnede konsekvenser kaldes positiv og negativ forstærkning og straf. På godt dansk: adfærd hos et individ kan ændre sig p.gr.a. at noget sker efter adfærden og som påvirker om individet vil gøre dette igen eller ikke. Det betyder altså med andre ord at der er tale om en operant læring uanset om der bruges straf eller forstærkning ( i daglig tale “belønning” men dette er ikke præcis sprogbrug heller, men det er ikke det vigtigste her). Det betyder i praksis at det faktisk er meningsløst at tale om at man træner ren operant. Alle træner operant uanset om man bruger et kvælerhalsbånd til at lære hunden at gå pænt i snor med, eller om man bruger godbidder til at belønne den for ønsket adfærd. Begge dele er operant læring. Operant læring er altså ikke kun belønningsbaseret læring. Når der sniger sig en misforståelse ind her, kan det måske handle om at hovedparten af dem der betegner sig selv som klikkertrænere, har valgt positiv straf og negativ forstærkning fra i sit træningskoncept og samtidig også bruger adfærdspsykologien som udgangspunkt til at blive bevidste om/ forstå træningsprocessen med hunden for at gøre den effektiv.
Det var den ene del af udsagnet. Den anden del som nogle lægger i betydningen af udsagnet, er det der med frivillighed.
Nu må vi igen se på definitionen af operant læring. Den type adfærd som kan gennemgå en sådan læringsproces, er de operante adfærd og defineres altså ene og alene af at de kan gøres mere eller mindre sandsynlige af konsekvenserne vi talte om før. Disse konsekvenser danner basis for det valg individet træffer næste gang det står i en tilsvarende situation. Derfor taler man ofte om at operante adfærd er viljestyret intentionel adfærd(også noget forskerne diskuterer men ikke pointen her). Kort og godt: man vælger om vil udføre adfærden igen i forhold til om den betaler sig eller ikke. Dette står i modsætning til en anden type adfærd og tilhørende læringsproces(ser), nemlig reflekser og klassisk betingning.
Reflekser kan ikke blive mere eller mindre sandsynlige pga konsekvenser, de udløses blot når nøglestimuli optræder. Du kan ikke vælge at lade være med at danne mundvand når du ser eller lugter at noget lækkert mad er på vej over på din tallerken, ej heller lade være med at sparke ud med benet når lægen rammer plet med sin hammer under knæet….uanset om du bliver lovet 100kr eller strøm med en strømpistol. Det sker bare!
Reflekser er derfor i en særlig forstand ufrivillige adfærd og operante adfærd i den kontekst frivillige, idet vi har mulighed for at vælge om vi vil gøre det eller ej. Jeg tror at mange har misforstået eller blandet denne forståelse af ” frivillighed” sammen med den form for frivillighed en del klikkertrænere taler om når de vælger et koncept i træningen som handler om at lade hunden selv prøve sig frem og finde ud af hvilken adfærd som fører til forstærkning(belønning) og hvilke som ikke gør, med så lidt påvirkning fra førerens side som muligt. Men der er stadig tale om en operant læringsproces selv om du bruger massiv lokning! Det er ikke dit valg af træningsteknik som definerer operant læring. Operant læring er navnet på en læringsproces – ikke en særlig metode.
